Konsultation for naturmedicinsk rådgivning og behandling

Konsultation for naturmedicinsk rådgivning og behandling

Irisdiagnose
Homøopati
Lægeplanteterapi

Den første konsultation

Den første konsultation på klinikken varer en god time. Her foretages en grundig undersøgelse og der skrives en udførlig handlingsplan.

Et behandlingsforløb strækker sig typisk over 3 - 6 konsultationer.

Det er af betydning at du forbereder dig inden konsultationen

Ved den første konsultation vil der blandt andet blive spurgt til dit medicinforbrug og dine lægeligt stillede diagnoser; også dine tidligere sygdomme og problemer er af betydning. Her kan det være en fordel at skrive lidt ned på forhånd, for eksempel rækkefølgen af problemerne, behandlingen m.v. Du vil blive spurgt om dine symptomer, hvornår de opstod, om de skifter eller er konstante og om der er indre eller ydre omstændigheder der forværrer eller forbedrer dem.
Du vil også blive spurgt om vigtige hændelser i dit liv: har du for eksempel været ude for chok, ulykker eller traumatiske begivenheder inden du blev syg etc. Alt dette er af betydning når de rette lægemidler skal findes.
Det er derfor vigtigt at du møder forberedt til den første konsultation.
Efterfølgende vil du under behandlingen blive bedt om at lægge mærke til forandringer i symptombilledet. Her må du godt skrive ned hvad der sker.

Om terapi og helbredelse

Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men derimod en ligevægtstilstand, en stadig afbalancering af yderligheder.

Ordet helbredelse betyder oprindeligt at blive ”hel”; det vil sige at genskabe harmonien mellem de elementer der tilsammen udgør menneskets sunde væsen.

Terapiens vigtigste opgave er at at nå dette mål. Det opnås ved en aktivering af dit eget immunsystem og af legemets selvhelbredende kræfter.

Sygdom er et budskab som du kan lære at tyde. Samtidig med denne ”tydning” vil du modtage en individuel terapi, baseret på lægeplanter, mineraler og naturligt forekommende substanser. Dette har til formål at sætte dig i en dybere kontakt med dit inderste væsen og med de helbredende kræfter i natur og kosmos.

Sygdomme der undertrykkes med syntetisk medicin forvandler sig desværre ofte til nye langt alvorligere sygdomme.

Når en sygdom bringes til en ægte afslutning, altså til en sand helbredelse, opleves dette altid af patienten som en både legemelig og åndelig berigelse, som en mulighed for en ny begyndelse.

Svend Erik Ibsen Houlberg.

Er tysk examineret Heilpraktiker med speciale i lægeplanter.

Har arbejdet med homøopati, biografiarbejde og alternative behandlingsformer i 44 år. Har undervist i indland og udland og bla.været tilknyttet Heilpraktikeruddannelsen i Norge.

Har redigeret behandlingsafsnittet i

Politikens bog:” Helbredende urter”.

Om lægeplanteterapi

I den alternative medicin går man helt andre veje end i den traditionelle skolemedicin. Man holder sig så vidt det er muligt til de naturlige kompositioner i ”Guds eget apotek”. Hele planten er nemlig mere end summen af de enkelte stoffer, og det er netop samspillet mellem alle plantens indholdsstoffer der skaber den varige terapeutiske effekt. Lægeplante og menneske har gennemlevet en lang fælles evolution og har dermed et indre slægtsskab og en fælles metabolisk tilpasning.

Derved  opstår den harmoniske og alsidige virkning ved de naturlige plantepræparater og den store terapeutiske effekt på menneske og dyr bliver forståelig.

Priser:

Første konsultation på klinikken koster 825,-
Efterfølgende konsultationer koster 650,-
Opklarende telefonopkald er gratis.

Kontant betaling/mobile pay.

Natura Klinikken er en moderne naturmedicinsk konsultation lidt syd for Århus hvor der tilbydes naturmedicinsk rådgivning og alternativ behandling.

På Natura klinikken er al diagnosticering og behandling individuel. Det vil sige at den helt er tilpasset dine individuelle symptomer og din særlige situation.

En naturmedicinsk konsultation kan blive et vigtigt skridt på vejen mod et nyt og bedre liv.


Hvis du har spørgsmål til klinikken er du velkommen til at sende en E-mail, eller at kontakte klinikken telefonisk.

Kære

Svend Erik Houlberg

Jeg skriver til dig  for at fortælle, at lægerne i Helsingfors undersøgte mig og bekræftede at  jeg led af en sjælden blodsygdom.

Hvordan kunne du se dette bare ved at kigge mig ind i øjnene, midt på gaden i København ? Det er det mest usædvanlige jeg har oplevet i mit liv. Og du er vist også et meget usædvanligt menneske. Vær rar at forklare mig om dine evner.

Du har sandsynligvis reddet mit liv.

                  Arja K. Helsingfors

Kære Svend Erik

Jeg har, som du har bedt mig om, hvert år gået til kontrol for min grå stær hos en øjenlæge i Rødovre.

Her var jeg lige inden min første konsultation hos dig, og igen året efter og nu igen i januar i år. Da viste det sig til lægens store overraskelse at min operationskrævende og ret ubehagelige sygdom var forsvundet som dug for solen, alt var normalt…..

Lægen sagde at dette var noget som kun yderst sjældent forekommer, ja han var faktisk noget oprevet og sagde at jeg overhovedet ikke skulle komme igen. Men det bestemmer han vel ikke?

Inge  Borrevang.                                                       København                                  

Solid faglig kompetence

kombineret med fintfølende intuition gør en behandling på Natura Klinikken til en unik oplevelse.

Naturaklinikkens systematiske og professionelle behandling har særdeles gode resultater.

Klinikken har gennem mange år opbygget stor erfaring og kompetence inden for de fleste sygdomsgrupper. Langt de fleste opnår meget hurtig bedring, uanset om det drejer sig om astma, mave-tarmsygdomme, kredsløbslidelser, rheumatisme, allergi, hudsygdomme, angst, depressioner, underlivslidelser eller  barnets udviklingsforstyrrelser.

 

På Natura klinikken er du altid sikret en uvildig og fagligt velfunderet, varm og menneskelig behandling.

I det daglige kommer der både børn og voksne i konsultation og de fleste helbredes inden for kort tid.

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.

 

Individuel behandling

På Natura Klinikken er al diagnosticering og behandling individuel; det vil sige at de helt  tilpasses dine symptomer og din særlige situation.

Den første undersøgelse på klinikken har til formål at skabe et overblik over din sygdom og sundhed. Avancerede metoder muliggør en nøjagtig og korrekt diagnose, og gennem samtale og biografi åbnes mulighed for at forstå dit særlige helbred og din unikke konstitution.

MEDARBEJDERPLEJE
Natura klinikken tilbyder professionel medarbejderpleje – en værdifuld og langsigtet investering for virksomhed og medarbejdere.
Ring og hør nærmere hvad vi kan gøre for dig og for dine medarbejderes trivsel og sundhed.

Telefon23321607

opyright © Alle rettigheder forbeholdes

Adresse i København

Børglumsvej 27

2720 Vanløse