Irisdiagnose


Irisdiagnosen blev endegyldigt bevist af J. Deck og Lang ved det anatomiske institut på universitetet i Tübingen i 1953.
Josef Deck blev under krigen sat i sanitetstjeneste på østfronten og kom i 1943 i sovjetisk krigsfangenskab. Her blev han sat til at hjælpe en russisk feltlæge og der udviklede sig et venskab imellem dem. Snart indførte Deck irisundersøgelse som en obligatorisk del af journalen og i årene indtil sin løsladelse i 1948 samlede og systematicerede de et klinisk materiale fra mere end 10.000 patienter. Det blev derved muligt at bestemme de forskellige organers nøjagtige placering i øjets iris.


Lang påviste i 1953 at øjet er forbundet med samtlige af legemets organsystemer ved hjælp af sympatiske nervefibre.
Hvis et organsystem svækkes eller beskadiges vil dette afspejles i øjets iris inden for kort tid. Der vil optræde karakteristiske pletter i det område af iris som repræsenterer organets rent geografiske placering.


Til toppen af siden

Om homøopati

Homøopatien arbejder udelukkende med naturens egne helbredende kræfter.

I homøopatien reduceres patienten ikke blot til et "sygdomstilfælde", men bliver taget alvorligt, som et helt menneske bestående af både legemelige, sjælelige og åndelige elementer.

De homøopatiske lægemidler tilberedes ud fra naturens rige mangfoldighed af planter, mineraler og andre naturligt forekommende substanser. Lægemidlerne ansporer selve livsenergien i legemet og den tabte ligevægt i organismen genoprettes.

De homøopatiske lægemidler er tilberedt ved hjælp af en særlig pharmaceutisk metode kaldet potensering. Ved potenseringen overføres substansen trin for trin til en dynamisk tilstand hvor de stoflige egenskaber forvandles til processuelle kræfter. Jo højere potenseringstrin stoffet overføres til, jo mere træder substansens rent fysiske karakteregenskaber i baggrunden, til fordel for de i stoffet iboende dynamiske kræfter der samtidig frigøres. For hvert potenseringstrin bliver stoffet fortyndet 1 :10 og derved tilsvarende befriet for sine eventuelle bivirkninger; men selve den lægende kraft forøges samtidig.

Homøopatien blev endegyldigt bevist allerede inden 2 verdenskrig ved et større naturvidenskabeligt forsøgsarbejde udført i schweiz af englænderen Lilly Kolisko. Den homøopatiske metode er stadig omstridt på trods af at flere senere kliniske forsøg har bekræftet Koliskos resultater. Dette har måske sin forklaring i at disse resultater indirekte sætter spørgsmålstegn ved det fremherskende naturvidenskabelige paradigme og derved rokker ved det verdensbillede som materialismen har konstrueret. Man vælger at ignorere de forskningsresultater der ikke bekræfter de vedtagne teorier og man søger ofte med alle midler at drage forskernes hæderlighed i tvivl.

På trods af dette er homøopatien vidt udbredt over hele verden og antallet af læger der tager metoden til sig er stigende.

På Naturaklinikken udgør homøopati en uundværlig del af behandlingen.

Om lægeplanteterapi

I den alternative medicin går man helt andre veje end i den traditionelle skolemedicin. Man holder sig så vidt det er muligt til de naturlige kompositioner i "Guds eget apotek". Hele planten er nemlig mere end summen af de enkelte stoffer, og det er netop samspillet mellem alle plantens indholdsstoffer der skaber den varige terapeutiske effekt.

Lægeplante og menneske har gennemlevet en lang fælles evolution og har dermed et indre slægtsskab og en fælles metabolisk tilpasning. Derved opstår den harmoniske og alsidige virkning ved de naturlige plantepræparater og den store terapeutiske effekt på menneske og dyr bliver forståelig.

Konsultation for naturmedicinsk rådgivning og behandling

FØLG OS

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes